Forretningsbetingelser
Disse betingelser finder anvendelse for bestilling af fragtopgaver via www.fragtopgaver.dk/
Udregning af fragtpriser samt booking af fragtopgaver kan ske via de prisberegnere, der er tilgængelige på www.fragtopgaver.dk og undersider, gennem Fragtopgaver.dk’s kundeservice (e-mail, telefon og chat) samt ved brug af Fragtopgaver.dk’s tilbudstjeneste, hvor vognmænd kan sende tilbud på specifikke forespørgsler oprettet af fragtkøberen.
Fælles for alle bookingmetoder træder nærværende betingelser i kraft. Herunder også vores aflysningspolitik
Senest opdateret 14.01.2025
Fragtopgaver.dk ApS
Nålemagervej 1
9000 Aalborg
E-mail: [email protected]
Cvr. 32325289
- Brugere kan benytte www.fragtopgaver.dk/booking til at udregne fragtpriser på udvalgte varer og udvalgte afhentning- og leveringsdestinationer.
- Formålet med Fragtopgaver.dk’s tjeneste er at sikre, at Brugeren af platformen kan få transporteret varer ved hjælp af følgende transportmidler:
Lastbil, Varevogn eller Liftvogn - Når en bruger afgiver en ordre på www.fragtopgaver.dk/booking, angiver brugeren hvilke varer der skal fragtes, afhentning- og leveringsadresse samt dato og tidspunkt for fragten. Brugeren er ansvarlig for, at varerne ikke overskrider de mål og vægt der er angivet ifm. bestillingen. Såfremt varerne er for store i forhold til de, af Brugeren valgte varer, er chaufføren berettiget til at nægte at medtage varerne. Brugeren vil i sådanne tilfælde blive pålagt at betale 50% af den totale pris for ordren, som gebyr for forgæves afhentning.
- Efter ordreafgivelse sendes der er en ordrebekræftelse til brugeren oplyste e-mailadresse. Hvornår brugerens leverance finder sted, samt adresser, pris og øvrige informationer fremgår i den tilsendte ordrebekræftelse.
- Personer, der bestiller en fragt via www.fragtopgaver.dk, skal foruden afhentning- og leveringsoplysninger afgive følgende informationer:
Navn, Adresse, Telefonnummer og e-mail - Brugere skal være minimum 18 år for at benytte Fragtopgaver.dk
Brugeren har det fulde ansvar for at oplyse om korrekt vægt på varen i forbindelse med bestilling. Vægten af varen er afgørende for, hvorledes Fragtopgaver.dk behandler bestillingen.
- Brugere kan benytte www.fragtopgaver.dk til at udregne fragtpriser på udvalgte varer og udvalgte afhentning- og leveringsdestinationer.
- Formålet med Fragtopgaver.dk’s tjeneste er at sikre, at Brugeren af platformen kan få transporteret varer ved hjælp af følgende transportmidler:
Lastbil, Varevogn, Liftvogn eller Autotransporter - Når en bruger afgiver en ordre på www.fragtopgaver.dk, angiver brugeren hvilke varer der skal fragtes, afhentning- og leveringsadresse samt dato og tidspunkt for fragten. Brugeren er ansvarlig for, at varerne ikke overskrider de mål og vægt der er angivet ifm. bestillingen. Såfremt varerne er for store i forhold til de, af Brugeren valgte varer, er chaufføren berettiget til at nægte at medtage varerne. Brugeren vil i sådanne tilfælde blive pålagt at betale 50% af den totale pris for ordren, som gebyr for forgæves afhentning.
- Brugeren har mulighed for at bede chaufføren om at stille varerne udenfor den påviste adresse. I så fald skal Brugeren tydeligt angive dette i forbindelse med bestillingen. Når varerne er placeret efter Brugerens angivelse, anses leveringen for at være sket. Herefter anses risikoen for varerne for overgået til Brugeren, og varerne er ikke længere omfattet af Fragtopgaver.dk og forsikring jf. pkt. 11 i disse Forretningsbetingelser.
- For fragt af genstande, der kræver særlig håndtering (såsom autotransport, kranfragt og lignende), skal lastbilen, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt, kunne parkere umiddelbart ved godset. Biler skal kunne rulle frit, og hvis fragtbilen ikke kan parkere direkte foran køretøjet, skal det være funktionsdygtigt, så chaufføren kan køre det ombord. Særtransport og kranopgaver, der ikke er gjort lettilgængelige, kan betragtes som forgæves kørsel, medmindre en klar aftale med tilstrækkelige oplysninger om opgaven foreligger, så vognmanden kan medbringe det nødvendige materiel.
- Brugeren er forpligtet til at sikre, at Brugeren selv – eller en anden bemyndiget modtager af varerne – er til stede på den adresse, som Brugeren har anvist som rette leveringssted på tidspunktet for chaufførens ankomst. Dette gælder dog ikke, hvis Brugeren har givet samtykke til, at varerne må stilles udenfor, jf. pkt. 4.3.
- Såfremt der ikke er en bemyndiget modtager til stede på den adresse, som Brugeren har anvist som rette leveringssted, forsøger chaufføren at kontakte Brugeren, via telefon, med henblik på at aftale vilkårene for en alternativ levering. I denne situation vil Brugeren være forpligtet til at betale for de ekstra omkostninger, der er forbundet med en sådan alternativ levering. Dette gælder dog ikke, hvis Brugeren har givet samtykke til, at varerne må stilles udenfor, jf. pkt. 4.3.
- Såfremt der sendes pallegods, eller enhver form for gods, der kræve løfteudstyr såsom palleløfter, sækkevogn eller møbelhund, skal underlaget på leveringsadressen være fast, såsom asfalt, beton eller anden lignende hård overflade. I situationer hvor chaufføren ankommer til en leveringsdestination hvor underlaget ikke er fast og godset kun han håndteres med løfteudstyr, vil chaufføren kontakte Brugeren med henblik på, at aftale vilkårene for en alernativ levering. I sådanne tilfælde forpligter Brugeren sig til, at betale for de ekstra omkostninger der er forbundet med ventetid og/eller læssetid.
- Medmindre andet er udtrykkeligt aftalt eller tilkøbt som en specifik ydelse i forbindelse med bestillingen af fragtydelsen, leveres godset/varen/genstanden til nærmeste parkeringsmulighed, også kaldet kantstenslevering.
Såfremt chaufføren efter anmodning fra kunden leverer godset/varen/genstanden til et andet sted end ved kantstenen, frafalder ethvert ansvar for eventuelle skader, der måtte opstå i den forbindelse. Dette gælder, men er ikke begrænset til, skader på gods/vare/genstand, personer, dyr, underlag, bygninger, dørkarme, interiør og lignende.
Chaufføren har eneret til at vurdere, om det er forsvarligt at levere godset/varen/genstanden et andet sted end ved kantstenen. Det forudsættes, at kunden er bekendt med denne betingelse samt den risiko, der påhviler kunden i tilfælde af, at chaufføren frivilligt vælger at assistere med levering til et andet sted end ved kantstenen. - Såfremt chaufføren ikke kan komme i kontakt med Brugeren, er chaufføren efter en venteperiode på leveringsstedet på ti minutter berettiget til at stille varerne ude foran på adressen. Ventetiden betales af brugeren. Herefter skal risikoen for varerne anses for overgået til Brugeren, og varerne er ikke længere omfattet af Fragtopgaver.dk’s forsikring jf. pkt. 11. i disse Forretningsbetingelser.
- Brugeren må ikke anvende Fragtopgaver.dk’s transporttjeneste til transport af følgende varer:
– Ulovlige eller farlige varer, som eksempelvis sprængstoffer, farlige kemikalier, fyrværkeri, narkotika, våben, ammunition
– Gas og/eller luft under tryk, butan, metan, propan og andre flydende gasser, eller petrokemikalier og
– Varer, der skal anvendes til eller er opnået i forbindelse med ulovlige handlinger. - Såfremt en Bruger alligevel anvender Fragtopgaver.dk til transport af ovenstående varer, er disse varer ikke omfattet af Fragtopgaver.dk’s forsikring i overensstemmelse med pkt. 11, og Brugeren vil øjeblikkeligt blive ekskluderet fra Fragtopgaver.dk.
- Fragtopgaver.dk forbeholder sig retten til at etablere et ratingsystem, hvor chaufføren bedømmes af Brugeren.
- Fragtopgaver.dk forbeholder sig retten til at etablere et ratingsystem, hvor Brugeren bedømmes af Partneren.
- Såfremt et sådant system etableres og Brugeren ikke opretholder en tilfredsstillende rating, er Fragtopgaver.dk berettiget til uden varsel at ekskludere Brugeren fra Fragtopgaver.dk.
- De til enhver tid gældende takster for transporttjenester findes på www.fragtopgaver.dk/booking i forbindelse med prisberegning for en opgave. De gældende takster afhænger af de valgte destinationer samt tidspunktet for afhentning og levering.
- Der er 5 minutters vente-/læssetid inkluderet ved hvert stop på en opgave (ved 2 stop er der således inkluderet 10 minutters vente-/læssetid totalt), øvrig vente-/læssetid efteropkræves med kr. 6,75 + moms pr. påbegyndte minut.
- Fragtopgaver.dk kan til enhver tid ændre eller opdatere disse takster, og det er Brugerens ansvar at holde sig informeret om de aktuelle takster for transporttjenesterne som bestilles via www.fragtopgaver.dk/booking.
- Fragtopgaver.dk forbeholder sig ret til i perioder at indføre ændrede afregningsrater på baggrund af markedsføringstiltag.
- Der foretages en reservation på Brugerens tilknyttede kreditkort ved afgivelse af bestilling svarende til den totale fragtpris. Det er først når varerne er afhentet, at det beløbet trækkes fra Brugerens tilknyttede kreditkort. Såfremt det endelige beløb for transporten overstiger prisen ifm. bestilling af fragten, f.eks. som følge af forgæves levering eller ventetid, efterfaktureres dette til Brugeren og Brugeren forpligter sig til at gennemføre betalingen inden 8 dage.
- Såfremt betaling ikke kan gennemføres, og transporten er blevet udført, vil Brugeren efterfølgende blive opkrævet betaling for transporten. Fragtopgaver.dk forbeholder sig ret til at overdrage sagen til inkasso i henhold til reglerne herom, såfremt Brugeren ikke betaler rettidigt.
- Brugeren har ret til at aflyse en ordre jf. denne Aflysningspolitik
- Såfremt der ikke er en bemyndiget modtager til stede i forbindelse med levering, er Brugeren forpligtet til at betale de yderligere omkostninger, som dette medfører. Omkostningerne afhænger af den ekstra tid, som Partneren bruger, indtil levering har fundet sted, jf. pkt. 5.3 ovenfor.
- Brugeren her mulighed for at tilkøbe, eller fravælge, en godsforsikring ifm. med bestillingen og dermed opnå dækning på op til hhv. 10.000kr og 25.000kr afhængigt af den valgte forsikring.
- I forbindelse med bestilling af fragtopgaven, kan brugeren vælge hvilken dato varen eller varerne skal afhentes og hvilken dato de(n) skal leveres. Såfremt der er mere end 7 dage, inkl. Weekend, imellem afhentning og leveringsdato, vil der blive udregnet et tillæg for opbevaring, der kan ses undervejs i bestillings-flowet samt i opgavens opsummering, der vises inden brugeren gennemfører betalingen. Opbevaringen udregnes ud fra hvor meget plads den enkelte varer optager på lageret og er dermed en individuel udregning baseret på de(n) valgte vare(r).
- Når du handler hos Fragtopgaver.dk behandles kortoplysningerne af Reepay A/S, som er en sikker elektronisk betalingsløsning for kortbetalinger. Alle kortoplysninger håndteres i overensstemmelse med kortorganisationernes regler.
- Vi modtager betaling med Dankort, Visa, MasterCard og MobilePay.
- Brugeren accepterer at ville betale for den gennemførte transporttjeneste, og i den forbindelse har Fragtopgaver.dk retten til at debitere Brugerens betalingskort, som Brugeren har angivet i forbindelse med bestillingen på www.fragtopgaver.dk, inklusive eventuelle afbestillingsgebyrer, ekstra vente-/læssetid med videre.
- Behandlingen af betalinger i forbindelse med Brugerens brug af Fragtopgaver.dk vil, foruden disse Forretningsbetingelser, være genstand for betalingstjenesteudbyders og Brugerens betalingskortudsteders vilkår, betingelser og privatlivspolitikker. Fragtopgaver.dk er ikke ansvarlig for nogen fejl fra betalingstjenesteudbyders side. I forbindelse med anvendelsen af Fragtopgaver.dk vil Fragtopgaver.dk få visse transaktionsoplysninger, som Fragtopgaver.dk alene vil anvende i overensstemmelse med pkt. 12.3 nedenfor.
- Alle priser er angivet i danske kroner.
- Brugeren her mulighed for at tilkøbe, eller fravælge, en godsforsikring ifm. med bestillingen og dermed opnå dækning på op til hhv. 10.000kr og 25.000kr afhængigt af den valgte forsikring, jf. disse Forsikringsbetingelser>
- Som Bruger af Fragtopgaver.dk bliver varerne forsikret fra det tidspunkt, hvor Partneren angiver at være i besiddelse af varerne, og til det tidspunkt, hvor levering har fundet sted, hvortil Fragtopgaver.dk ansvar og forsikringsdækning ophører. Se pkt. 4.5 og 5.4.
- Det gælder dog ikke enhver form for elektronik, kontanter, værdipapirer, dokumenter af enhver art, smykker, juveler og ure der er undtaget for forsikringsdækning og dermed ansvar for Fragtopgaver.dk.
- Forsikringsdækning forudsætter, at Brugerens varer er forsvarligt indpakket eller emballeret til at kunne klare transportens almindelige forløb. Forsvarlig indpakning eller emballering er Brugerens eget ansvar. Derudover forudsætter forsikringsdækningen, at Brugeren har angivet korrekte mål og vægt på varen ved bestilling af transport.
- Fragtopgaver.dk ansvar er begrænset til forsikringsdækningen, og der kan derfor ikke rejses krav mod Fragtopgaver.dk for tab eller forhold, der ikke er omfattet af forsikringen, jf. nedenfor.
- Forsikringen dækker maksimalt den enkelte genstand med dennes genskaffelsespris dvs. værdien umiddelbart før forsikringsbegivenhedens indtræden med rimeligt fradrag for alder, brug, konjunkturer, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder. Dokumentation for varens værdi er påkrævet.
- I forbindelse med skader på eller tyveri af Brugerens varer, skal Brugeren foretage en anmeldelse heraf til Fragtopgaver.dk straks og ikke senere end 6 timer efter varerne er meddelt leveret eller bortkommet ved tyveri. Skaden skal anmeldes skriftligt til Fragtopgaver.dk via [email protected].
- Forsikringen dækker ikke tab, der overstiger den maksimale dækning, som angivet ovenfor, uanset at varen har en højere værdi. Enhver form for indirekte tab er helt undtaget for dækning jf. pkt. 11.11 og 11.12.
- Forsikringen dækker ikke tab eller skade, der opstår som følge af Brugerens egen uagtsomhed. Ved uagtsomhed forstås eksempelvis manglende forsvarlig indpakning af varerne jf. pkt. 11.3.Ved købs/salgsforsendelser udgør fakturabeløbet inkl. fragtomkostninger den maksimale erstatning.
- Tab, der opstår som følge af chaufføren forsinkelse, dækkes ikke af forsikringen, og Fragtopgaver.dk hæfter ikke for tab, som Brugeren lider som følge af en forsinkelse.
- Brugeren kan ikke kræve erstatning for indirekte skader, herunder følgeskader, der opstår som følge af chaufførens transportydelse.
- Forsikringen dækker ikke ansvar på skader på varer, der er omfattet af pkt. 6 i disse Forretningsbetingelser.
- Ved købs/salgsforsendelser udgør fakturabeløbet inkl. fragtomkostninger den maksimale erstatning.
- Fragtopgaver.dk indhenter og behandler en række oplysninger om Brugeren, blandt andet i forbindelse med registrering af Brugeren på Fragtopgaver.dk.
- Brugeren afgiver i forbindelse med registrering udtrykkeligt samtykke til, at Fragtopgaver.dk behandler og opbevarer oplysningerne i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (2016/679) af 27. april 2016 (”Databeskyttelsesloven”) jf. særskilt persondatapolitik.
- Brugeren giver også udtrykkeligt samtykke til, at Fragtopgaver.dk videregiver visse oplysninger til Partneren, når Partneren har accepteret en transport jf. særskilt persondatapolitik.
- Fragtopgaver.dk er den dataansvarlige for denne behandling og behandling af personoplysninger foretages i overensstemmelse med god databehandlingsskik i henhold til Databeskyttelsesloven.
- Behandlingen af personoplysninger udføres med henblik på, at Partneren kan gennemføre transporten for Brugeren, og behandlingen af personoplysninger er nødvendig for Fragtopgaver.dk leveringer i henhold til Forretningsbetingelserne. Behandlingen af personoplysningerne er også nødvendig for Fragtopgaver.dk generelle forretningsdrift og -udvikling.
- Fragtopgaver.dk videregiver ikke oplysninger om Brugeren til en anden virksomhed til brug for markedsføring. Fragtopgaver.dk anvender ikke oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i markedsføringsøjemed, medmindre Brugeren har givet sit udtrykkelige samtykke hertil.
- I tilfælde af, at Brugeren ikke overholder de forpligtelser, som følger af disse Forretningsbetingelserne, er Fragtopgaver.dk berettiget til straks at ekskludere Brugeren fra Fragtopgaver.dk.
- Der foreligger navnlig misligholdelse, der berettiger Fragtopgaver.dk til at ekskludere Brugeren fra Fragtopgaver.dk, såfremt:
– Brugeren udviser aggressiv, chikanerende eller nedværdigende opførsel.
– Brugeren ikke overholder gældende lovgivning, herunder navnlig straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer.
– Ved manglende betaling.
- Anvendelse af Fragtopgaver.dk sker på Brugerens eget ansvar.
- De oplysninger og anbefalinger, som Brugeren modtager på Fragtopgaver.dk, er alene beregnet til generelle informationsformål og udgør ikke rådgivning.
- Brugeren skal holde Fragtopgaver.dk skadesløs for så vidt angår tab eller udgifter, der opstår i forbindelse med Brugerens misligholdelse af Forretningsbetingelserne eller overtrædelse af gældende lovgivning.
- Fragtopgaver.dk er ikke ansvarlig for følgende:
– Upræcist indhold eller fejl i Fragtopgaver.dk, eksempelvis tastefejl eller utilsigtede funktioner.
– Person- eller tingsskade, der opstår på et tidspunkt, hvor varerne ikke anses for at være i Fragtopgaver.dk besiddelse, se pkt. 4.5.
– Chauffører- eller andre Brugeres adfærd eller handlinger ud over, hvad der er dækket af forsikringen, jf. pkt. 11.
- Fragtopgaver.dk kan på Fragtopgaver.dk placere hyperlinks til andre websteder eller applikationer, der ejes af tredjeparter og dermed er uden for Fragtopgaver.dk kontrol.
- Sådanne tjenester kan have egne vilkår, forretningsbetingelser og politikker for behandling af personoplysninger, som er Fragtopgaver.dk uvedkommende.
- Disse Forretningsbetingelser er undergivet dansk ret.
- Enhver tvist, der udspringer af disse Forretningsbetingelser, skal indbringes for Købehavns Byret.
- Hvis ydelsen ikke svarer til det aftalte, kan du henvende dig til os på 70 23 80 30 eller [email protected]. Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er.
- En klage over en tjenesteydelse købt hos Fragtopgaver.dk kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse [email protected].